• FAQ
• KONTAKT
• LINKS

• FORSIDE
• OM VANDVÆRKET
• SPAR PÅ VANDET
• INFORMATION
• VANDMÅLERE
• VANDKVALITET
• VANDMILJØ
• ADRESSEÆNDRING

Ledningsnettet
 

Ledningsnettet består af vandværkets forsyningsledninger, incl. skydeventiler, sektionsmålerbrønde, anboringsbøjler, stikledninger og koblinger/vandmålere i målerbrønde.

Vores ledningsnet er overvejende etableret i den sidste del af 1960'erne og starten af 70'erne. Vores forsyningsledninger er sammensat af forskellige rørtyper, hvor langt størstedelen af forsyningsnettet udgøres af PVC rør. På få strækninger er PVC røret efterfølgende blevet udskiftet med PE rør og stort set alle stikledninger er i dag af typen PEL. PVC ledningerne har en vurderet holdbarhed på ca. 50-100 år og med alderen sker en gradvis nedbrydning af plastmaterialet, hvorfor plasten har tendens til at blive ”sprød”. De PVC ledninger man lagde i ovenstående periode, er også meget tyndvæggede, i forhold til de plastrør man typisk benytter i dag (PEH). Den tynde godstykkelse sammen med nedbrydningen, gør at der i dag ikke skal meget til at rørvæggen brydes af mekaniske påvirkninger fra f.eks. rødder fra træer, skarpe sten eller anden forstyrrelse, hvorefter der ofte opstår et langsgående brud på røret. Dette brud vil typisk udvikle sig større, efter som lækagen betyder at gennemstrømmende vand får en slibende effekt. Herudover har en langsgående revne tendens til at ”vandre” i begge retninger. Dette kan dog tage relativt lang tid og disse lækager er meget svære at identificere, da geologien i langt størstedelen af vores forsyningsområde, tillader meget store afledninger til undergrunden, hvorfor vandet kun ved meget store og langvarige lækager kommer til overfladen.
 

På vores PVC rør er samlingerne foretaget som ”lim-muffe” samlinger. Disse er typisk placeret for hvert løbende 6 meter, hvilket betyder at med vores ca. 22 km forsyningsnet, har vi ca. 3.600 af disse samlinger. Erfaringer har vist at samlingerne ikke er så holdbare, som antaget ved nedlægningen. Samlingerne har vist sig skrøbelige, idet limen løbende nedbrydes og kan udvikle små revner, især ved varierende vandtryk, hvor plastmaterialets elasticitet (evnen til at udvide og sammentrække sig) gør at muffesamlingen kan blive udsat for stress-skader. Resultatet er at vandet, som typisk er under 3 – 4 bars tryk, finder vej ud gennem små revner i limen i samlingen. Disse lækager har vist sig endnu sværere at identificere, efter som denne type lækage typisk ikke vil udvikle sig i samme grad som en langsgående revne i røret.

Herunder vises eksempler på rørskader:

Anboringsbøjlen er en kobling, der er placeret hvor stikledningen til den enkelte forbruger tilsluttes forsyningsledningen i vejen. Alle vores anboringsbøjler er udformet som to "skaller", der er boltet sammen, således at den samlede anboringsbøjle er spændt rundt om forsyningsledningen. På den ene "skal" forefindes en mekanisk koblingsdel, hvori der kan monteres overgangsmuffe til en stikledning. Stikledningen er derved en del af vandværkets forsyningsnet og denne ender, med ganske få undtagelser, i en målerbrønd, der er placeret lige inden for skellinjen på forbrugerens matrikel.
 

Selve anboringsbøjlen er for det meste udformet i støbt aluminium, som efterfølgende er blevet "coatet" med en tynd plastemalje. I nogle tilfælde er anboringsbøjlen udformet i et trykstøbt og glasfiberforstærket plastmateriale. Anboringsbøjlerne af aluminiums har vist sig særligt følsomme over for revner i plastemaljen, hvorefter aluminiumsmaterialet oxiderer pga. indtrængende fugt og "bobler op" (ekspanderer) med endnu større skader på plastemaljen til følge. Når fugten og oxideringen når den inderste flade på anboringsbøjlen, der er spændt rundt om forsyningsrøret, vil den ekspanderende anboringsbøjle begynde at påvirke røret med en stigende tilspændingskraft. Dette kan resultere i to forskellige skader:

• Hvis PVC røret kan modstå det øgede tilspændingstryk, vil anboringsbøjlens sammenspændingsflance knække, hvorefter de to skaller ikke længere holder tæt omkring forsyningsledningen og der er derfor et relativt stort og åbent hul på ledningen. 
• Alternativt kan tilspændingstrykket på forsyningsledningen blive så stort, at rører flækker på langs.

I begge tilfælde opstår der en meget stor lækage, som dog ofte vil være så stor at den kommer til overfladen relativt hurtigt. For anboringsbøjler af glasfiberforstærket plastmateriale, sker det typisk at sammenspændingsflancen knækker.

Herunder vises eksempler på defekte anboringsbøjler:

Gennem de seneste år har der været et stigende antal lækager i nettet, hvilket har betydet en øget spildprocent og dermed øgede "strafafgifter" til staten, foruden udgifterne til akutte reparationer.
 

Lovgivning på området regulerer at der skal betales afgifter af ledningsført vand og drikkevandsbidrag af min. 90 % af den udpumpede mængde vand. Der skal således betales afgift af spild over 10%. Det afgiftspligtige spild udregnes som differencen mellem værkets samlede udpumpede mængder minus 10 % og fratrukket summen af vand solgt til vores forbrugere.

Vi overvåger dagligt vores natudpumpningsniveau, som er flowet ud af vandværket mellem kl. 02:00 og 04:00, hvor der typisk ikke er mange der bruger vand. Til trods for meget store indsatser siden 2014, for at lokalisere og reparere lækager i forsyningsnettet, har vi i længere tid ligget på et gennemsnit på over 1,5 m3/time og tendensen har været langsomt men støt stigende. Dette har i regnskabsåret 2016 betydet et spild på knap 15.000 m3, svarende til en spildprocent på mere end 43 %. Vi har derfor måtte afregne strafafgift til staten for godt 11.000 m3, hvilket har kostet vandværket lige under kr. 71.000, foruden produktionsomkostningerne af spildet på 15.000 m3 vand.

Lokalisering og efterfølgende reparation af lækager på forsyningsledninger er meget tidskrævende og omkostningstungt. Når lækagen er lokaliseret, hvilket ofte først sker når vandet kommer til syne på overfladen, har den i de fleste tilfælde allerede udgjort betydelige driftsomkostninger pga. et meget stort spild over en længere periode. Hertil kommer selve omkostningerne til opgravning, reparation og efterfølgende reetablering af gravestedet.

Der findes metoder til at fremsøge lækager med specialudstyr, men vandværket har hverken udstyret eller kompetencen til at betjene dette, hvorfor vi i nogle tilfælde må gøre brug af eksterne ressourcer. Der findes flere virksomheder der specialiserer sig i lækagesøgning. Fælles for dem alle er dog at deres assistance er meget dyr og desværre ikke altid leder til identifikation af lækagen. Senest har vi, efter 3 dages forgæves professionel assistance, måtte opgive at finde en større lækage på Rønnehøjvej. Konsekvensen blev at vi måtte udskifte hele forsyningsledningen og alle anboringsbøjlerne på vejen. Samlet set en udgift på ca. kr. 250.000 excl. produktionsomkostninger og strafafgift af lækagens vandspild, som muligvis har stået på i årevis.
 

Handleplan

På ovennævnte grundlag har bestyrelsen identificeret ledningsnettet som vandværkets største risiko for vandværkets videre virke. Vi har derfor arbejdet på en langsigtet prioriteringsplan for udskiftningen af hele vores ledningsnet, hvilket er en meget omfattende opgave med meget høje omkostninger. Derfor er vi nødsaget til at lade hele ledningsnettet udskifte over en længere årrække, da det ikke er økonomisk muligt at financiere en kortsigtet udskiftning.

Kommunens kloakeringsprojekt kan blive kick-starteren, der tvinger os igang med denne udskiftning. Læs mere om dette under Sommerhuskloakering.

Ledningsnettet vil blive udskiftet efter en prioriteringsmatrice, som bestyrelsen har udarbejdet på baggrund af følgende kriterier:

• Ledningens vurderede tilstand, herunder alder

• Kritikalitet i forhold til forsyningssikkerhed

• Antal af forbruger der er afhængige af ledningen