• FAQ
• KONTAKT
• LINKS

• FORSIDE
• OM VANDVÆRKET
• SPAR PÅ VANDET
• INFORMATION
• VANDMÅLERE
• VANDKVALITET
• VANDMILJØ
• ADRESSEÆNDRING

Sommerhuskloakering

Siden er sidst opdateret den 29-6-2022
 

I 2018 og igen fra oktober 2019 til juli 2021 har Odsherred Forsyning A/S spildevandskloakeret ejendomme i Vig Lyng vandværks forsyningsområde. Indsatsen er en del af de lokale spildevandsplaner jf. EU's vandrammedirektiv og fortsætter frem til 2046.

Vandværkets ledningsnet er placeret i de 4 ud af 6 etaper af projektet.



Det betyder konkret at ud af vandværkets 439 andelshavere, vil i alt 376 bliver berørt af anlægsprojektet og det fordeler sig således:

 

Vi anbefaler at alle interesserede andelshavere holder sig orienteret om kloakeringsprojektets fremdrift, ved at tilmelde sig nyhedsbrevet fra Odsherred Forsyning via deres hjemmeside:

https://www.odsherredforsyning.dk/sommerhuskloakering/vig--h%C3%B8nsinge--og-ellinge-lyng

Det er aftalt med Odsherred Forsyning, at udbudsmaterialet indeholder en option om at samgrave, dvs. muligheden for at lægge nye drikkevandsledninger, når der alligevel graves til kloakledninger. Prisen for dette afventer pt. Odsherred Forsynings valg af graveentreprenør, hvor der er frist for tilbudsgivning i juli 2017. Vandværket har dog samtidigt indhentet kontroltilbud fra lokale entreprenører, i forhold til at gennemføre gravearbejdet uafhængigt af kommunens kloakeringsprojekt. Budgettet under afsnittet Økonomi og fremtid, som er lagt for de kommende år, er derfor med forbehold for evt. besparelser i forbindelse med evt. samgravning.

Sommerhuskloakeringen udgør en latent risiko for ledningsbrud og dermed forsyningssikkerheden. Ledningsnettet er aldrene og skrøbeligt og det massive gravearbejde i sandjord med tunge maskiner, er gift for ledningsnettet. Vores digitale kortmateriale over ledningernes placering, er samtidig relativt unøjagtig, idet kortet er udarbejdet efter gamle optegnede kort fra 60'erne og 70'erne, hvor ledningsnettet dengang blev opmålt med afskridtning til punkter i området, som f.eks. lygtepæle, stensætninger, brandstandere eller store træer, alle elementer der typisk ikke længere eksisterer. Herudover har mindre grusveje tendens til at flytte sig, så ledningens placering i vejen er ikke længere en tilstrækkelig rettesnor. Udarbejdelse af kortmaterialet er sket på et tidspunkt langt inden de moderne teknologiske muligheder, som f.eks. GPS-opmålinger. Vandværker tager derfor en lang række forbehold for ledningernes eksakte placering og gravedybde i forhold til graveprojektet og disse forbehold er kommunikeret klart til anlægsprojektets projektleder.

Der er over de seneste år afholdt flere møder med Odsherred Forsyning om anlægsprojektet, bl.a. for at aftale vilkår og rammer for gennemførsel af anlægsprojektet, i forhold til hensynet til vores forsynings- og stikledninger. Det er bl.a. aftalt, at vandværket hverken bærer risiko eller finansieringsansvar ved skader som følge af kloakeringsprojektet. Det er Odsherred Forsyning, som er arbejdsgiveren i projektet og de har derfor også det økonomiske og faglige ansvar, herunder ansvar for at stille et nødberedskab i forhold til evt. forureningstilfælde ved overgravninger eller anden rørskade.

Handleplan

Kommunens kloakeringsprojektet kan give anledning til at få skiftet vores forsyningsledninger, forhåbentlig noget billigere end hvis vandværkets selv skulle forestå arbejdet. Samtidig er der en latent risiko for overgravninger m.v. og dermed øget spild, øgede omkostninger til reparationer og en øget forureningsrisiko, ikke mindst i de områder hvor grundvandet står meget højt.

Hvis vandværket får mulighed for at samgrave, betyder dette også at fremdriften i kloakeringsprojektet kommer til at bestemme udskiftningsfrekvensen af vores forsyningsledninger, selvfølgelig forudsat at det er økonomisk og praktisk rentabelt at samgrave, frem for at gennemføre udskiftningen før eller efter kloakeringsprojektets gennemførsel.

I begge tilfælde gælder dog, at der opstår et finansieringsbehov, som ikke alene kan dækkes af det årlige ekstraordinære bidrag fra 2018-2022, men der skal tillige indhentes ekstern finansiering. Hertil kommer at den nuværende situation, hvor vandværket næsten bruger dobbelt op på ressourcer til at producere det nødvendige drikkevand, grundet det høje spild og de afledte økonomiske konsekvenser, er uholdbar. Der skal handles og re-investeringsplanen, der er udarbejdet af bestyrelsen, skal drøftes, justeres og iværksættes, hvis vandværket på sigt skal være rustet til fremtidens myndighedskrav og samtidig være økonomisk forsvarlig.
 

Status 2022

Bestyrelsen afsøgte i 2019 ved det første projektmøde med Odsherred Forsyning og Entreprenøren muligheden for samgravning, men det viste sig at være meget dyrere end når vandværket selv lægger nye vandledninger. Det var i øvrigt et udtalt ønske fra projektledelsen at vandværket lagde nye ledninger inden projektstart, men på vandværkets forespørgsel på pengebeløbets størrelse som projektet havde afsat til dette formål, var svaret negativt. Inden opstart på anlægsprojektet var det en udtalt holdning fra ledelsen i Odsherred Forsynings A/S at vandværket måtte budgettere med min. kr. 100.000 årligt under spildevandskloakeringen til udbedring af skader. 
 

Vandværkets ledningsnet er efter afslutning af den sidste etape af kloaleringsprojektet beskadiget 67 gange svarende til en skade pr. 110 meter, og Entreprenøren (Aarsleff) har erkendt at være skadevolder på alle skader. Der er mere end 180 ekstra skydemuffer på vandledningerne i de ramte områder, som pr. definition er uønsket fordi de svækker ledningsnettets evne til at håndtere trykvariationer. Alle forhold er anerkendt, og vandforsyningens omkostninger i relation til eksterne leverandører og eget tidsforbrug i forbindelse med retablering af vandforsyningen er blevet dækket af Odsherred Forsyning A/S. Det krævede dog en helt særlig indsats fra vandværket at nå der til.




 

Efter de første 8 måneders kaotiske projektforløb (2019-2020) havde vandværket et udestående på kr. 200.000 for omkostninger forbundet med at udbedre skader på vandledningerne og Odsherred Forsyning AS nægtede at betale. Vandværket brugte mange ressourcer på bl.a. at være til stede ved hver gradeskade, at koordinere reparationsarbejdet, at kommunikere med andelshavere, at tilkalde prøvetager fra et akkrediteret analyseselskab, at rapportere til Odsherred kommune, at GPS opmåling, at føre tilsyn og efterfølgende deltage i møde ved skadestedet med Odsherred Forsyning. Alt sammen omkostninger, som skadevolder skal betale jf. gældende normer, lovgivning og retspraksis. Efter flere møder med ledelsen af Odsherred Forsyning blev parterne enige om en fælles indsats for at få aftaledækket samarbejdet i projektet. Kravet fra vandværkets side for at indgå i arbejdet var at regningerne blev betalt, og det blev de så efter endnu flere møder.

Aftalen blev navngivet ”Procesbeskrivelsen” og skulle regulere samarbejdet efter DS475, LER loven m.v. brudt ned i de mest afgørende aktiviteter, hvor der er direkte kontaktpunkter og afhængigheder mellem parterne. Det viste sig imidlertid at være meget svært for Odsherred Forsyning A/S at implementere procesbeskrivelsen hos Entreprenøren, til trods for at Odsherred Forsyning A/S er bygherre og havde ansat en teknisk tilsynsførende, som bl.a. havde til opgave at følge op på implementeringen. Reelt oplevede vandværket ikke den forventet reduktion af skadernes omfang, frekvens og type, som var formålet med at gå ind i arbejdet med procesbeskrivelsen. Der var også fortsat behov for at rykke for betaling af de fremsendte regninger.
 

Vandværket fik derfor foretaget en juridisk vurdering af sagen hos en specialist inden for området, og anbefalingen herfra var at politianmelde Odsherred Forsyning A/S for hærværk efter straffelovens §291. I vurderingen fremgik bl.a. at der var dokumentation for en bagvedliggende kynisk økonomisk kalkulation fra projektets parter om at i stedet for at efterleve normens bestemmelser om hensynet til andre ledningsejeres ejendom og dermed minimere skadesrisikoen, så var det en økonomisk bedre disposition ikke at tage hensynet. Vandværket havde ingen sanktionsmuligheder, men forsøgte gentagne gange at få borgmesteren i tale for at få Odsherred kommune (myndigheden på drikkevandsområdet) til at træde ind i sagen. Vandværket var dels bekymret for at der skulle opstå en drikkevandsforurening foranlediget af de mange skader og dels at bl.a. DS475 ikke blev overholdt. Kommunen valgte ikke at gå ind i sagen men henviste til Odsherred Forsyning A/S. 
 

En anden kompleksitet i projektet var valget af en partneringmodel med vilkår om et flerårigt samarbejde mellem Odsherred Forsyning A/S og Aarsleff - hovedmålet var at parterne delte under- og overskud i projekterne. Flere artikler i fagmedier roser modellen for at være nytænkning og have fokus på et fælles ansvar og samarbejde, men incitamentsstrukturen i modellen modarbejder ledningsejernes interesser. Det kræver en særlig indsats for vandværket at sætte sine krav igennem og til tider også uden det ønskede resultat opnås. Her ligger kimen formentlig også til hvorfor det var svært for Odsherred Forsyning A/S at implementere ”Procesbeskrivelsen” hos Aarsleff.
 

Selvom vandværket har fået dækket de direkte omkostninger, så står vi tilbage med et mishandlet ledningsnet, et stort værditab på vandværkets største og mest sårbare aktiv, og er derfor tvunget til en kritisk fremrykning af investeringer med det konstateret skadesniveau.  
 

Det finder typisk ikke gehør hos de offentlige forsyningsselskaber at ledningsejeren skal kompenseres for værditabet. Det betyder at den eneste vej frem var at stævne Odsherred Forsyning A/S med krav om erstatning for værditabet.

Da vi søgte at aktivere Tryg via vandværkets retshjælp-forsikring, som er tegnet via Danske Vandværker-rammeaftalen, så afslog de at træde ind i denne type sager, hvilket ville betyde at finansieringen skulle findes hos forbrugerne. Hertil kommer den proces-usikkerhed som altid er til stede i retssager. Bestyrelsen besluttede efter flere drøftelser ikke at lægge sag an, dels grundet usikkerheden og tilhørende økonomi og dels grundet tidsforskydningen. Sagsanlægget ville ikke have opsættende virkning. Konsekvensen er at vandværket må fremrykke reinvesteringen i ledningsnettet i de kloakerede områder.

Formand og driftsleder har tilsammen lagt langt over 800 frivillige timer i at varetage vandværkets interesser i kloakeringsprojektet, hertil kommer resten af bestyrelsens tid. Det er i øvrigt ud over tidsforbruget til koordinering og gennemførsel af vandværkets projekter med ledningsudskiftninger i samme periode, samt drift og udvikling af vandværket.

Læs artiklen i fagbladet Vandposten, hvis du vil vide mere.